Som nævnt tidligere har jeg beskæftiget mig med et utal af emner i løbet af min praktiktid hos HK.
Her er et lille udkast af, hvad jeg blandt andet har skrevet i min tid hos HK.
For besværlig til job
Berit Lindsted Sørensen har været arbejdsløs i næsten tre år, da jeg interviewer hende. Hendes nedsatte hørelse er den egentlige grund til de jobløse år, mener hun. Den er skyld i, at hun rent faktisk bliver sorteret fra allerede før hun når til ansættelsessamtaler. Læs hendes fortælling og læs den tilhørende historie om socialt ansvar på arbejdspladserne i Danmark.
For besværlig til job fra HK Bladet 02/2012, side 42-45
For tiden har nogle af mine artikler rumsteret rundt i de danske medier. Artiklerne læner sig op ad en undersøgelse, Epinion lavede for HK Ungdom omkring unge og deres rettigheder på arbejdspladsen. Artiklerne gav anledning til, at HK Ungdoms formand, Dan Larsen, blev inviteret i studiet hos blandt andet DR Update og Radio24/7.
Artiklerne er bragt i lettere redigerede udgaver på blandt andet eb.dk, dr.dk og i MetroXpress.
Læs nogle af artiklerne her:
40 procent af de unge mellem 15 og 20 år kan ikke nævne navnet på en eneste fagforening, viser ny undersøgelse. Problematisk, at så mange ikke har kendskab til fagforeninger, siger ungdomsforsker.
Hver femte ung mellem 18 og 20 år har prøvet at blive fyret fra sit fritidsjob kort tid før 18 års fødselsdagen. HK mener, at disse fyringer er i strid med EU’s beskæftigelsesdirektiv og vil have lavet de danske regler om.
Radio beskæftigede jeg mig med på 3. semester på Journalisthøjskolen. Herunder kan du lytte til et af de indslag, jeg har produceret på det forløb, man kalder ”Medierum 1”.
Til forskel fra de fleste danskere er der mange indvandrere, der ikke har lært at cykle i barndommen. Denne radiofeature giver lytteren et indblik i, hvordan det lyder, når et voksent menneske skal lære at cykle.
Op- og nedlæg står min medstuderende Rikke Gjøl Mansø for.
Speak og fløjtelyde står jeg for.
Radiofeature fra 3. semester